mandag den 10. februar 2014

Jeg fylder ikke mit liv med dine onde kommentarer

Denne blog er trukket af et felt jeg blev opmærksom på via. facebook. Det skal siges, at det er her jeg kommer i tanke om mange af mine eksterne historier, da folk er rigtig dygtig til at dele deres liv på facebook. Det skal dog siges, at i dette tilfælde, var det en diskussion som udviklet sig pga. nogle kommentarere helt ude af kontekst fra en anden part. Jeg har den omtalte's godkendelse på, at jeg bruger ham i min blog.

Så går vi igang. Jeg kender en knægt som er homoseksuel og jeg har kendt ham i mange år og fulgt hvor svært han har haft det og vejledt ham så godt jeg kunne i alle de konflikter han havde. Denne vejledning svare meget til det livssyn jeg prøver at udbrede og kommunikerer igennem denne blog.

Den korte fortælling er, at han smider noget op på sin facebook, som er irrelevant ifht. konflikten, da den ikke åbner op for diskussionen på nogen måde. Jeg kan ikke huske had konkret han lagde op, men det var noget så neutralt som "Det er en dejlig dag idag". Der sker så det, at der er en som kommenterer med en masse grimme ord og kommentarer om den pågældende poster, og gentagende i disse kommentarer er der budskaber lignende: "Du stoppede pludselig vores venskab". Dette viser jo tydeligt, at denne kommentator generelt bare gerne ville pointerer at han ikke havde glemt at han ikke længere var ønsket af posteren. Desuden angreb kommentatoren også på posterens seksualitet - grumt. Posterens eneste svar er jeg ønsker IKKE at deltage i denne samtale. Han sviner ikke igen, men han svare.
Jeg kommenterer: JEG ER STOLT AF DIG!



Denne lille historie vil jeg gerne gribe an fra BEGGE parters sider, for sandheden af, at vi alle engang imellem kan føle behøvet for at deltage i lignende samtaler.

Jeg har i fortiden ofte anbefalet posteren, at når han bliver angrebet verbalt at trække sig fra det. Vi har naturligt et instinkt som siger at vi skal forsvare os selv. Men det man glemmer er, at jo mere man deltager i den slags diskussioner jo mere ondt kommer det til at gøre. Du vil ikke kun blive kritiseret og angrebet 1 gang, men 10-20-30 gange undervejs. Få det væk ! Det skaber kun dårlige følelser inde i dig og tynger dig ubevidst. Hvorfor har man lyst til det? Hvorfor har DU lyst til det? Jeg mindes tydeligt de gange jeg har stået der, at jeg ikke bliver mindre såret af at have givet igen eller skulle diskutere udtalelsen. Det er lige som at påstå, at hvis man bliver stukket af en bi, så går stikket væk igen, hvis man klasker den med fluesmækkeren.

Ligeledes kan man tale om de situationer hvor nogen måske har såret dig - bevidst eller ubevidst. Man søger gerne konflikten og her taler jeg om situationer hvor man starter den. Hvis vi nu siger, at nogen pludselig sletter, blokerer og ignorere dig - så søger vi svar fordi vi er uforstående og har nogle følelser som bliver klemt. Men hvorfor opsøger vi konflikter? I sådan en situation opsøger vi at få nogle grimme ting at vide. Den svær er, at "leve med tvivlen" ind til den en dag forsvinder - og det gør den - hvor situationen er glemt - for det bliver den - Og have sparret sig selv for de ekstra sår og ar det ellers kunne have medført.

Mit råd: Lad være med at deltage i samtaler som involverer personlige angreb til dig eller fra dig. Det skaber kun mere vrede, sorg, irritation etc.

Og så slutter jeg af med en lille sang til jer idag :)

Bob Marley - Don't Worry

Ingen kommentarer:

Send en kommentar